Veteranstævnet blev en stor succes 

Ulbjerg Idrætsforening afholdt denne søndag sit første veteran +60 inde stævne i Ulbjerg Kultur & Fritidscenter.

6 veteranhold fra Viborg, Ulbjerg, Farsø og Strandby havde budt hinanden op til dans med flere tidligere divisionsspillere fra Viborg FF. Vi kan bl.a. nævne Poul Jensen, Preben Søndergaard og Ole Pretzmann.

Vi fik set noget godt fodbold, de gamle kan endnu.

Det hele endte med at Viborg Old boys med Ole Pretzmann, Kim Krogh, Mogens Larsen, Jan Sørensen, Poul Jensen og holdleder Ole Skov løb af med sejren.

Stort tillykke til det vindende hold.

Efter 2 timers fodbold var der hygge og fællesspisning i klubhuset, hvor der blev uddelt præmier til det vindende hold, sponseret af Bystrup Entreprise, maden blev leveret af Hersom Catering.

Efter dagens succes, kan vi allerede melde ud at vi er klar til at gentage det til næste år.

Alle billederne fra dagen kan ses på vores Facebook side