Ulbjerg Idrætsforening åbner Klubhuset for Børnene

Et nyt samlingspunkt for fællesskab og aktiviteter

Fra nu af vil vores klubhus være åbent for alle børn hver mandag fra kl. 18.30 til 22.00. Vi har set, hvor mange børn, der samles omkring klubhuset, så vi har talt med dem om at åbne klubhuset, og derfor har vi besluttet at gøre det til et trygt og hyggeligt sted, hvor alle kan mødes, lege og være sammen.

Der vil altid være en voksen til stede, så alle kan føle sig trygge og vide, at der er nogen at gå til, hvis man har spørgsmål eller brug for hjælp. Formålet er at skabe et åbent, inkluderende miljø, hvor børnene har mulighed for at udvikle fællesskab, venskaber og nye idéer.

Som noget nyt vil vi også nedsætte et børneudvalg. Her kan børnene få indflydelse på, hvilke aktiviteter og arrangementer, der skal foregå i klubhuset, samt være med til at forme rammerne for deres eget klubliv.

Alle er velkommen. Kom og vær med til at gøre klubhuset til et levende og sjovt samlingspunkt for børn i alle aldre. Vi glæder os til at se jer hver mandag aften!

Der vil være mulighed for at købe sodavand og slik.

Har du spørgsmål, så kontakt formanden på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.