Med adskillige afbud til dagens kamp, var det et amputeret hold der bevægede sig på banen. Heldigvis var der hidkaldt hjælp fra to u15-spillere som virkelig viste sit værd i dagens kamp.
Der var knap fløjtet op til start førend Tilde i kampens første minut hurtigt kom forbi målmanden og dermed var foran frit mål. Der blev afsluttet, og vi var klar til et hurtigt mål. Desværre for os var en forsvarsspiller hurtig på tæerne, og reddede Vorup fra et SUB-hold med masser af selvtillid.
For kampen bar generelt præg af stor usikkerhed, selvom tankerne bag var med os. Positionsspil er noget vi har trænet rigtig meget. Desværre blev usikkerheden og præcisionen
Det første kvarter af kampen så man flotte opspil, bl.a fra Alina Elkjær som kæmpede en brav kamp på venstre kant i første halvleg med flere flotte løb, så hun var evigt farlig for gæsterne.
I 18. min. får en spiller lov at løbe lidt for langt mod vores mål. Heldigvis sarte Isabell i fuld fart og løb hende godt op, og indgød et farligt pres. Afslutningsvis stødte Line til. Og der blev lukket af.
I 36. min. er vi dog igen i gæsternes ende af banen. Camilla Porup har taget et langt træk på højre kant og slutter med et flot indlæg til målet som rammer målmanden, der dog ikke får clearet. Bolden ryger efterhånden på mange SUB-fødder, og slutteligt ender det med afslutning fra Alina. 1-0 til SUB.
Bedst som vi troede vi kunne gå til pause med en føring ville Vorup det dog anderledes. I et minuts overtid på første halvleg spiller målmanden en forsvarer, som sender bolden videre. Desværre stoppes opspillet ikke i tide, og stillingen siger 1-1 inden pausen.
9 minutter inde i anden halvleg ses de gode takter igen. Porup kvitterer med endnu et fremragende indlæg til mål, og dagens anden medhjælper Stine får slutteligt foden på og sender os på 2-1. Desværre er vi åbenbart vældig tilfreds med vores egen formåen, for vi står tilsyneladende blot og kigger da Vorup drøner igennem SUB mandskabet. De afslutter og rammer overliggeren, men får bolden i mål på returbolden. Uden større besvær. 2-2.